Øl typer

De danske øldommere har defineret 14 stilarter, som alle har understile. Dette viser hvor stor en variation der egentlig er i øl.

1. LYS LAGER A. Moderne lys lager B. International lager C. Tjekkisk pilsner D. Tysk pilsner E. Münchener helles	5. MØRK ALE A. Engelsk brown ale B. Amerikansk brown ale C. Engelsk dark mild D. Altbier E. Skotsk ale F. Skotsk stærk ale G. Old ale	10. LYS BELGISK ALE A. Belgisk blond B. Lys stærk belgisk ale / tripel C. Biere de garde D. Saison
2. MØRK LAGER A. Moderne mørk lager B. Wiener C. Märzen D. Münchener dunkel E. Mørk tjekkisk lager F. Schwarzbier G. Klassisk røgøl	6. IPA A. Engelsk IPA B. Amerikansk IPA C. Imperial IPA D. Black IPA E. New England IPA	11. MØRK BELGISK ALE A. Belgisk dubbel / bruin B. Mørk stærk belgisk ale / quadrupel
3. BOCK A. Helles bock / maibock B. Bock C. Doppelbock D. Eisbock E. Weizenbock	7. HVEDEØL A. Weizen (sydtysk) B. Dunkelweizen C. Belgisk wit	12. SYRLIG ØL A. Gueuze lambic B. Belgisk frugt lambic C. Flamsk rød D. Flamsk brun/oud bruin E. Berliner weisse F. Gose
4. LYS ALE A. Engelsk ordinary bitter B. Engelsk best bitter C. Engelsk strong bitter / pale ale D. Engelsk golden ale E. Amerikansk pale ale F. California common / steam beer G. Kölsch	8. PORTER/STOUT A. Dry stout B. Sweet stout C. Oatmeal stout D. Porter E. Moderne porter og stout	13. HISTORISKE DANSKE ØL A. Hvidtøl B. Skibsøl
	9. STÆRK ØL A. Engelsk barley wine B. Amerikansk barley wine C. Foreign extra stout D. Baltisk porter E. Imperial stout	14. SPECIALØL A. Frugt- / grøntsagsøl B. Krydderøl C. Trælagret øl D. Andre røgøl E. Andre tilsætninger

Hver stilart har regler der skal overholdes for at man kan sige at en øl holder sig indenfor en stilart.

Der er nogle rent værdibaseret i forhold til OG, FG, IBU og EBC (se forklaring længere nede) og derudover nogle subjektive i form af Aroma, Udseende, Smag og Krop

Fagudtryk

OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram pr. liter.

FG eng. Final Gravity. Øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram pr. liter.

IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU, som kan opleves forskelligt. Til tabellen "A Visual Guide to beer bitterness" kan du se hvor de forskellige øltyper normalt ligger.

For at måle IBU bruger bryggerne et spektrofotometer eller et lignende instrument til at analysere koncentrationen af bitre forbindelser i øllet. Processen involverer at udvinde de bitre forbindelser fra en prøve af øl og derefter måle absorbansen af lys ved specifikke bølgelængder for at bestemme koncentrationen.

Det er dog vigtigt at bemærke, at den opfattede bitterhed af en øl kan være påvirket af andre faktorer end blot den målte IBU, såsom maltsødme, alkoholindhold og humlearoma. Derfor er IBU blot én faktor i vurderingen af en øls overordnede bitterhed og smagsbalance.

EBC eng. European Brewery Convention – enhed til beskrivelse af farve på malt og øl. Den anvendte skala er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.

EBC - farveskalaen

EBC 3-6 Lys halmgul
EBC 7-10 Halmgul
EBC 11-15 Gylden
EBC 15-25 Ravfarvet
EBC 25-35 Kobberfarvet
EBC 35-45 Mørk kobberfarvet / lys brun
EBC 45-60 Rødbrun / brun
EBC 60-80 Mørk rødbrun / mørkebrun
EBC 80-100 Rødsort / brunsort
EBC ≥100 Sort